Om os

"Vi vil gerne hjælpe!" 

Et stærkt lokalt erhvervsliv gavner alle. Det er en kendsgerning vi hos PrimoHuset altid holder os for øje. En kendsgerning, der er dybt indlejret i PrimoHusets DNA. Da Huset blev grundlagt i 2014 med Boy Boysen og Bjarke Hansen i spidsen, var det med en drøm om at skabe et inspirerende og udviklende sted, hvor små og nystartede virksomheder kunne springe ud og udvikle sig, et sted med plads til nytænkning, innovation og iværksætteri. Nu, 10 år og 3 udvidelser senere, er disse grundtanker kun blevet vigtigere. Og det forpligter, synes vi.

I disse dage, hvor online handel trives og de små lokale, fysiske butikker synes helt at forsvinde fra bybilledet, er det ekstra vigtigt at holde fast i og være med til at sikre, at det lokale erhvervsliv holdes levedygtigt og stærkt. Ellers forsvinder livet fra gaderne, og byen sygner stille hen.


For os handler det om at give tilbage til det lokalsamfund, der i sin tid hjalp os med at starte vores egne virksomheder. Det er kun naturligt at kunne give tilbage.

Derfor er det også vores mål at understøtte erhvervsvæksten lokalt og at tiltrække nye virksomheder til Ringkøbing.
Vi vil gerne hjælpe med at bakke op om den gode idé og at skabe de optimale betingelser for, at små og nystartede virksomheder kan udnytte deres vækstpotentiale. Derfor er PrimoHuset også et sted, hvor der er plads til at kunne trække på kompetencer og erfaringer på kryds og tværs af virksomheder lige såvel som der er plads til at kunne ”lukke døren”.

 

Tidslinje der beskriver PrimoHusets historie








"PrimoHuset skal være med til at understøtte erhvervsvæksten lokalt; og derfor ser vi meget gerne at nyetablerede virksomheder vil være en del af fællesskabet"